Forside

Mod til at fylde - tag din plads

Jeg kender alt til at leve med svær overvægt og mærke blikkene. Jeg ved, hvordan det føles at være “hende den tykke”, der altid fylder i rummet, men som ofte har mest lyst til at gøre sig usynlig.
 
Jeg kender også kampen mod de mange kilo. De fysiske udfordringer og den dybe følelse af slet ikke at have lyst til at være i en krop, der føles for tung og begrænsende.
 
Men jeg har også lært, at både du og jeg er uendeligt meget mere end vores vægt. Vi har ret til et værdigt liv og til at blive mødt med ordentlighed. Vi fortjener respekt – præcis som vi er.
 
Det er det budskab, jeg brænder for at give videre. For du har modet til at tage din plads i verden, hvile i dig selv og gå efter dine drømme, uanset hvad vægten viser.