JS Jobsparring er en mindre virksomhed, der beskæftiger sig med ansøgninger, CV’er samt sparring ifm. jobskifte mm. Arbejdsopgaverne er mange, men går blandt andet ud på at udfærdige ansøgninger og CV’er for kunder på baggrund af samtaler og deres eksisterende materialer. Derudover består de af sparring, rådgivning og samarbejde med virksomheder.
Mit arbejde for virksomheden har været som freelance konsulent. Det vil sige, jeg har haft samtaler med kunder, skrevet CV’er og ansøgninger samt rådgivet i jobsøgningsøjemed. Derudover har jeg fungeret som markedsføringsansvarlig i forhold til sociale medier (Facebook og Instagram) samt ved opsættelse af markedsføring vha. Google Ads. Jeg har desuden skrevet og korrekturlæst blogindlæg samt stået for varetekster og andet skriftligt materiale.
Rune, CEO udtaler om samarbejdet:
“Jeg har samarbejdet med Benedikte gennem længere tid, og hun er en selvstændig og flittig kollega, der tager imod enhver opgave. Hun er hjælpsom, fleksibel og overholder enhver deadline.”